Kursusbeskrivelse
Kurset henvender sig til dig, der arbejder med børn i en kristen sammenhæng og er for dig, der ønsker mere viden, teori og teologi om børns åndelighed, uanset om du er leder eller medarbejder, ansat eller frivillig.
Kurset giver dig en grundlæggende forståelse for børns åndelighed og teologien bag denne. Derudover får du indblik i områder som børns udvikling, legens betydning, børn og familie, barnet som en del af verden, læringsstile og dig selv som leder.
Kurset ruster dig også til at formidle vigtigheden af arbejdet med børn for andre i din sammenhæng og til at turde at gå nye veje for at give plads til børn og deres åndelighed m.m.
Kurset om børns åndelighed og tro er en kombination af bibelsk undervisning og almene psykologiske og pædagogiske teorier om børn og deres udvikling og åndelighed. Undervejs bygges der bro med dine egne erfaringer, så du bliver i stand til at reflektere over og omsætte den viden, du tilegner dig til din egen praksis. En del af dette består i undervejs at skrive en mindre opgave, som omsætter den viden, du har tilegnet dig til din egen kontekst. Som kursist får du desuden adgang til en unik gruppe kun for tidligere kursister til fortsat sparring og idé udveksling.
Opbygning
Kurset består af to weekend moduler på ét år.
Samlet pris for kurset 2025 er 7500 kr. alt inklusiv. Kurset kan betales i to rater á 3750 kr. den første før nytår og den anden i januar.
Hvis du afmelder din deltagelse senere end to uger før kursusstart eller hvis din plads på kurset ikke kan fyldes af en anden bortfalde depositum på 2000 kr. Ved framelding af anden weekend efter deltagelse på kursets første weekend kan vi heller ikke give depositum tilbage. Der kan forekomme prisstigning for kurset i 2026.
Vær opmærksom på, at nogle kommuner giver tilskud til lederuddannelse. Spørg din forening eller organisation om hjælp til at søge relevante steder.
Undervisningen på kurset foregår fortrinsvist på både dansk med enkelte lektioner på engelsk.
Undervisere
Undervisningen på kurset varetages af kursusleder Anne Klitgaard Thompson, m.div. og præst i Metodistkirken sammen med Ian White, der oprindeligt udviklede kurset på Cliff College, England, hvor han var senior tutor. Derudover er Charlotte Frederiksen, børnepræst i Frikirken Randers og Kathrine Chercka, børnepræst i København Vineyard. Endelig kommer Dorthe Viftrup Toudal, lektor på SDU, og underviser på den anden weekend.
Tilmelding & venteliste
2025 kursus: Den 31. januar – 2. februar og d. 28.-30. marts 2025 på Ådalen Retræte nær Randers. Bemærk at du skal kunne deltage i begge weekender.
Da der er et begrænset antal pladser på kurset fungerer tilmeldingen “først til mølle” – de som tilmelder sig efter kurset er fyld får automatisk plads på en venteliste.
Datoerne for kurset 2026 er klar: D. 30. januar – 1. februar og d. 20.-22. marts 2026 på Ådalen Retræte nær Randers. Bemærk at du skal kunne deltage i begge weekender.
KLIK HER for at åbne online tilmeldingsformular!
Fredag (eksempel)
Tidspunkt | Aktivitet |
---|---|
15:30 | Ankomst mulig |
16:45-17:45 | Velkomst og introduktion |
18:00 | Aftensmad |
19:00-20:30 | Undervisning |
20:30 | Aftenkaffe |
21:00-21:15 | Aftensamling |
Lørdag (eksempel)
Tidspunkt | Aktivitet |
---|---|
8:00 | Morgenmad |
8:45-9:15 | Morgensamling |
09:30 | Undervisning |
10:45 | Kaffepause |
11:00 | Undervisning |
12:00 | Frokost |
13:00 | Undervisning |
14:30 | Kaffepause |
15:30 | Walk & Talk |
16:30 | Kaffepause |
16:45 | Undervisning |
18:00 | Aftensmad |
19:00-20:30 | Aftenprogram |
20:30 | Aftenkaffe |
21:00-21:15 | Aftensamling |
Søndag (eksempel)
Tidspunkt | Aktivitet |
---|---|
8:00 | Morgenmad |
8:45-9:15 | Morgensamling |
09:30 | Undervisning |
10:45 | Kaffepause |
11:00 | Undervisning – vejledning |
12:00 | Frokost |
13:00 | Undervisning |
14:00 | Kaffepause |
14:15 | Opsamling |
15:00 | Afgang |